12. september 2015

Du har ‘NOTHING’, hvis du kun har idéen – (og her er, hvad du så skal gøre ved det)

Se, der er et stort problem, jeg møder (alt for) ofte.

Jeg møder det, fordi jeg bl.a. laver gratis workshops for iværksættere om sociale medier i samarbejde med både Ivækst og Dana A-Kasse.

Jeg møder mange iværksættere. Lytter til mange iværksættere, og vores veje krydser, fordi de står med en idé, og jeg står med viden om at sprede budskab på sociale medier.

Jeg postede denne stribe med Dilbert af en grund i dag.

 

Det er for let kun at komme med idéen

En idé kan alle få. Seriøst(!)

Jeg har 10 gode idéer i skuffen. De har ikke noget med sociale medier at gøre. Flere af dem ikke meget med noget digitalt at gøre.

Idéer som jeg i et andet et andet liv ville eksekvere på, men har valgt at lade ligge.

Årsagen til de bliver liggende er, at jeg har fokus på den idé, jeg valgte at gå med. Bigum&Co. En virksomhed med kurser i sociale medier bl.a. En idé der kunne folde sig ud for mig, fordi min kompetencer passer med det jeg vil.

  • – Jeg kan undervise (sagt i al ydmyghed)
  • – Jeg kan det faglige med markedsføring på sociale medier
  • – Den første partner i Bigum&Co kunne det tekniske
  • – Den næste parter i Bigum&Co kunne det med personale og forretningsudvikling

.. og sådan blev vi mere end 10 mand og et årligt resultat på over syv cifre.

Læs også Bigum&Co’s historie: For 5 år siden i Urban Planen

Jeg havde således mere end en idé.

Har du det?

Her er, hvad du kan gøre

Enten så skralder du idéen.

Smid den ud. Acceptér den præmis, jeg har stillet op for dig her. En idé uden medfølgende kompetencer til at eksekvere, er det samme som ingenting.

Giv den væk.

Tænk på den dygtigste, du kender, som du kan se mestre eksekveringen af idéen. At give væk er som at investere. Det er bevist igen og igen, og karma skal nok skinne tilbage på dig, hvis det hele startede med, at du gav den væk.

Påbegynd din rejse.

Se din idé i det lys, jeg netop har tændt. Har du idéen på hånden, så skal du bakke den op med kompetencer. Er det en idé der kræver digital tilstedeværelse. Studér og tilegn dig viden.

Første partner i Bigum&Co havde ved hjælp af instruktioner på nettet lært sig selv en masse teknisk om hjemmesider. Også en masse om design-principper.

Anden partner i Bigum&Co skyndte sig at låne bøger om ledelse, straks vi havde vores plan. Endda også melde sig til en uddannelse i business administration.

Jeg har selv studeret formidling. Temaet Public Speaking er min skole. Det er der få, der ved noget om, for det taler jeg sjældent om. Men jeg har læst bøger, lyttet podcast og modtaget træning for at forbedre mine foredrag om sociale medier.

Kan din idé overleve præmissen her i indlægget, så gælder det om at komme op på skinner.

Eksekvering i iværksætteri er også en dannelsesrejse.

Jeg har stor respekt for de iværksættere, der vælger at tage uddannelsen i Bigum&Co. På 6 uger bliver de Online Marketing Managers. Kommer rundt i nogle fagområder, de bagefter kan vælge at stå for selv – eller de står stærkt, når de skal hyre eksterne konsulenter.

Måske du skulle overveje det – og læg mærke til, at du måske kan få støtte til kursusudgiften.

Bliv Online Marketing Manager >>