24. marts 2020

Facebook annonceadministrator – Manualen til din virksomheds cockpit på Facebook

Facebook annonceadministrator er betjeningspanelet for virksomheder, der annoncerer på Facebook. Det er herfra du både opretter, administrerer og sporer resultaterne af dine annoncer. Det er med andre ord lidt af et betjeningspanel du får fingre i, når du hopper ind på førersædet og skal eksekvere på din virksomheds annonceringsstrategi.

Den slags betjeningspaneler, hvor en brugermanual kan være bekvem, både for annoncører der prøver kræfter med værktøjet første gang – og annoncører, som samtidig gerne vil udnytte det fulde potentiale, der stilles til rådighed.

Den manual får du hér:

 

Derfor skal du bruge Facebook annonceadministrator

Som virksomhed kan du faktisk godt annoncere udenom Facebook annonceadministrator. Dog kun i et begrænset omfang. Når du administrere en virksomhedsside, får du nemlig også mulighed for at booste dine organiske opslag. Det vil sige at du får mulighed for at smide penge bag dine opslag, for på den måde at målrette dem til brugere, som ikke i udgangspunktet behøver at følge din side.

Boost-funktionen er en forsimplet udgave af annonceringsværktøjet. Det vil sige at Facebook har fjernet en stor del af styregrejet, for at du som annoncør i første omgang kan fornemme, hvad der sker, når du trykker på speederen de første par gange, inden du smider turbomotoren på.

Du får med andre ord mulighed for at vælge imellem et par målgrupper og segmenterede målgrupper. Til sammenligning, får du via Facebook annonceadministrator adgang til mere end 11 målsætninger og 3 målgruppe-kategorier – samt en masse andre funktioner, som vi selvfølgelig dykker ned i om lidt.

Når først du poster opslag fra din virksomhedsside, vil Facebook hurtigt smide opfordringer til at du smider nogle penge efter dem, for på den måde at øge rækkevidden af dine opslag. Som du kan se i eksemplet nedenfor vil Facebook blandt andet tilføre boost-knapper under dine opslag, så du kun vil være et enkelt klik fra de sponsorerede opslag:

 

… Men når først har prøvet kræfter med boost-funktionen og er klar til at sætte dig bag styrepinden og styre annonceringen derop, hvor du udnytter det fulde potentiale i din strategi – så fortsætter rejsen fra Facebook annonceadministrator:

Sådan får du adgang til Facebook annonceadministrator

Når du befinder dig på startsiden hos Facebook, kan du komme til annonceadministratoren via menupunktet Opret og herfra vælge Annonce

Det sker dog ofte at Facebook ændrer lidt i brugerfladen, så alternativt kan du gå til siden: www.facebook.com/ads/create og derfra vil du havne i annonceadministratoren, dér hvor første trin i oprettelsen af en kampagne foregår.

Jeg kan anbefale at du gemmer linket som et bogmærke, så du altid har det lige ved hånden.

Facebook annonceadministrator – Menuen

Klikker du på menupunktet vil Facebook hér samle de menupunkter, som du anvender hyppigst. Herfra kan du scrolle imellem de øvrige menupunkter, eller folde menuen helt ud, for at få et overblik over dem alle:

Lad os dykke ned i de forskellige funktioner, du finder under menu-punkterne:

Du kan enten vælge at klikke på det af menupunkterne, du gerne vil have indblik i, eller læse gennemgangen af dem alle nedenfor, én for én.

Administrer virksomhed

Virksomhedsindstillinger på Facebook

Det nok vigtigste menupunkt at starte med at tage et kig på, er dine Virksomhedsindstillinger. Det er nemlig herfra, hvor du sikrer dig at opsætningen af dine virksomhedsaktiver er korrekt. Det er utrolig vigtigt at opsætningen spiller, inden du påbegynder arbejdet med at annoncere, da selve opsætningen sikrer, at data fra annoncerne lander det rigtige sted, så at sige. Dog er det ikke sikkert at du overhovedet kan se menupunktet virksomhedsindstillinger – og i så fald, så bør du starte med at opsætte din virksomhed korrekt på Facebook, inden du påbegynder (eller fortsætter) annonceringen på platformen.

Det er nemlig således, at når du befinder dig i Facebook Annonceadministrator, så gør du det via en annoncekonto – og du kan for så vidt vælge imellem flere forskellige konti at annoncere fra.

Som begrebet antyder, så kan du betragte en annoncekonto som en af mange poster, eller arbejdsområder, indenfor en virksomhed.

Som udgangspunkt er en annoncekonto på Facebook dog privat (og det vil den være, hvis du ikke kan se virksomhedsindstillingerne via Facebook Annonceadministrator). Det skyldes, at når du opretter en  virksomhedsside, vil du automatisk være administrator af den (siden). Desuden vil der automatisk blive oprettet en annoncekonto også, som hænger sammen med den side du opretter – og som du også vil være personligt ejer af.

Den struktur er dog ikke optimal, hvis I er flere personer, der indgår i en virksomhed – og hvis siden du opretter reelt er ejet af virksomheden og ikke dig som (privat)person.

Derfor bør du oprette det der på Facebook hedder en Business Manager konto – hvilket måske bedre kan forstås som en virksomhedskonto på Facebook, frem for en privat konto.

Her er et par af årsagerne til at du bør oprette en Business Manager konto at annoncere fra:

  • Hvis du skal give andre personer adgang til annoncekontoen, skal du først være venner med dem
  • Du får ikke mulighed for at oprette brugerdefinerede målgrupper på Facebook
  • Du har ikke samme kontrol over, hvilke personer der har adgang til hvilke aktiver din virksomhed (dine konti, kataloger, sporingsdata mv)

For at få styr på den korrekte opsætning af din virksomhed, så hop over til indlægget hér og læs hvordan du opretter en Facebook Business Manager konto.

Hændelsesadministrator – Sporingen til og fra Facebook

Øvrige funktioner, som du bør sikre dig er på plads, for at annonceringen kan fungere optimalt, er Facebooks sporingskode, som du finder under menupunktet Hændelsesadministrator.

Via Hændelsesadministratoren kan du opsætte sporingen fra Facebook, ved brug af en Facebook Pixelkode, som skal indsættes på dit website.

Det kan siges helt kort: Hvis du vil få det fulde udbytte ud af dine annoncer på Facebook, skal du først opsætte sporingen (dvs indsætte koden på dit website).

Facebooks sporingskode, giver dig nemlig adgang til de funktioner, som gør Facebook annoncering essentielt for hele din forretning:

  • Du kan spore resultaterne af dine annoncer, som foregår på dit website
  • Du kan oprette målgrupper baseret på brugere, der har besøgt dit website
  • Du kan optimere leveringen af dine annoncer ud fra hændelser, som foregår på dit website

.. Med andre ord er Facebooks pixelkode (sporingskoden) kilden til at vækste, via Facebook. I indlægget her kan du læse, hvordan du opretter sporingen ved brug af Facebook pixelkode

Annoncér

 

Under menupunktet Annoncer finder du de funktioner du skal bruge for at eksekvere. Det er via Annonceadministrator at du opretter annoncerne på Facebook, og det var også den url jeg anbefalede at gemme som bogmærke (www.facebook.com/ads/create). Inden du annoncerer, kan det dog anbefales at du opretter et arkiv af de Målgrupper du gerne vil nå ud til, når du skal til at opbygge dine kampagner. De to menupunkter hér, vil derfor være nogle af dem du kommer til at anvende oftest, når du annoncerer på Facebook. I indlægget her kan du se hvordan du bruger og opretter de forskellige målgrupper.

Når du opretter kampagner guider Facebook dig igennem oprettelsesprocessen – men hvis du gerne vil se processen inden du selv går i gang, kan du gøre det via indlægget her.

Det er også i Annonceadministratoren at du ser resultaterne af alle dine kampagner, i en samlet oversigt over både tidligere og aktuelle kampagner – som i eksemplet nedenfor:

Under kolonner, ovenover oversigten, kan du som annoncør selv vælge hvilke resultater du vil se. Jeg anbefaler at du som minimum vælger følgende kolonner:

  • Rækkevidde (hvor mange brugere har set dine annoncer)
  • Eksponeringer (hvor mange gange er dine annoncer i alt blevet vist)
  • Frekvens (hvor mange gange har brugerne i gennemsnit set din annonce (eksponeringer/rækkevidde))
  • Resultater (viser antallet af resultater, ud fra valgte målsætning)
  • Diagnosticering af annoncerelevans (hvor godt klarer dine annoncer sig i konkurrencen)*

*I indlægget her kan du læse mere om hvordan Facebooks bruger dine annoncers relevansdiagnostik i auktionen

Analyser og anmeld

Facebook analyser

Når du først har kørt dine første kampagne på Facebook, er nogle af menupunkterne under Analyser og anmeld det mest interessante steder at befinde sig, på Facebook.

Det er nemlig både hér du kan se effekten af dine annoncer i et større perspektiv – og forfine din strategi, så du med små ændringer i bedste fald forbedrer dine annoncers performance og øger dit afkast.

Hos Bigum&Co har vi opbygget et netværk af annoncører, omkring ét fælles mål: At hjælpe og inspirere hinanden, så vi alle kan vækste via Facebook annoncering.

Gruppen hedder Social Ads Camp – Og hér kan du læse mere om, hvad den indebærer.

… Og også tilmelde dig, hvis vil være med i netværket af ambitiøse annoncører 😉

Et af de helt stærke værktøjer i Facebooks Annonceadministrator er Tilskrivning. 

I dette værktøj, kan du tilføre alle dine markedsføringsaktiviteter * og ved hjælp af forskellige tilskrivningsmodeller finde frem til, hvordan de hver især bidrager til de samlede konverteringer.

*Det er desværre ikke alle digitale platforme, der tillader integration via værktøjet, men en stor håndfuld af dem gør

Engagér kunder

Via Facebook Annonceadministrator kan du også oprette sideopslag, eksempelvis hvis du har lavet en annonce du gerne vil offentliggøre på din side – eller omvendt, hvis du har lavet et organisk opslag, kan du vælge at bruge det samme opslag i en annonce.

Det kan der være mange gode grunde til at gøre, eksempelvis hvis du har lavet et organisk opslag, som har fået mange kommentarer, likes og delinger.
Hvis du bruger det samme opslag i en annonce, følger alle reaktioner med, som et stærkt social proof for alle de brugere, der bliver mødt med det (nu sponsorerede) opslag.

Sælg produkter og tjenester

Har du en webshop med tilknyttet varekatalog på dit website, så er menupunktet her et af dem du rigtig gerne vil blive bekendt med.

Via hændelsesadministratoren kan du nemlig opsætte hændelser, så du kan spore hvor mange brugere, der putter produkter i indkøbskurven og køber eksempelvis.

Desuden kan du integrere dit katalog med Facebook, så du kan gøre brug af dynamiske annoncer, hvilket indebærer at Facebook tilpasser annoncerne til hver enkelt bruger, baseret på deres købsadfærd.

Dette kan lade sig gøre, fordi Facebook har adgang til alle dine produktoplysninger og (via pixelsporingen) også til brugernes unikke adfærd på dit website.