25. maj 2015

Logo, indflydelse og selvtillid som Nik&Jay

I opslaget her fra vores facebookside, ser du første udkast til logo, da vi i efteråret 2012 lagde grundstenene til Bigum&Co

MEMORY LANE [Bigum&Co 3 år ]
Her ses første udkast i vores logo-proces tilbage i 2012.

SPØRGSMÅL TIL DIG:
Hvis.. og kun…

Posted by Bigum&Co on 25. maj 2015

Design-pigerne Susan og Anne-Sofie havde sendt farvepaletten på mail, men vi 3 simple drenge bad bare om noget sort og hvidt. Rød blev dog vores 3. farve, som det ses i kursusmateriale og brochurer… og på mit slips 🙂

WTF?! Skulle det blive lilla?

Billedet du ser herover, smed jeg ud til offentlig afstemning på Facebook – og 66,6 % af partnerne i Bigum&Co blev nervøse, da flertallet af en eller anden mystisk grund mente, at lilla var den farve, vi skulle vælge.

Velvidende, at den afstemning aldrig ville være bindende, tog jeg det roligt. I øvrigt var Justin Bieber på noget af sit højeste i 2012 – og farven lille havde bragt ham langt. Så selv med lilla i logoet havde jeg haft selvtillid som Nik&Jay.

MEN:
Afstemningen blev en hitter uden lige på min facebookside. Jeg har ikke den fulde oversigt over mine bedst performende opslag, men den ligger godt til i all time greatest. Endda på flere niveauer, tænker jeg.

Ikke nok med at synligheden blev høj. Og (som en del af samme) at engagementet var ekstremt højt – mine følgere blev gennem historien bekendt med, at jeg var gået i proces fra selvstændige Thomas Bigum til at blive noget større. Blive til Bigum&Co.

Jeg har set talrige eksempler på succesfuld eksekvering af lignende. Så anbefalingen skal gå videre til dig. Afgiv noget indflydelse. Lad fordelene ved interaktion, synlighed og både Skæg & Ballade overskygge angsten ved at slippe kontrollen.

Var vi hipster-iværksættere med tysk bogstav?

På caféen under kontoret på Amagerbrogade 44 satte vi pigerne stævne. Vi havde ikke så meget plads til møder i vores tid i “A44”, fordi kvadratmeterne gik til to ting. Undervisning i eget kursuslokale og en kæmpe kaffemaskine. Så det lille separate rum i Café Moccador fungerede som vores mødelokale i den tid.

Pigerne havde vores nuværende logo med til mødet. Der var et par afarter med i fremlæggelssen, men vi kunne mærke denne udgave var den rigtige.

Den eneste anke var fra Søren, der følte at stregen ved o’et var lidt forceret…. “Kender I ikke de der hipster-iværksættere, der skal have et logo, men lige putter et tysk bogstav på, nærmest som en undskyldning for at høre til i et kælderlokale i Nansensgade?”

Jeg forstod, hvad han mente. Kiggede hurtigt på Mikkel, der (dengang som nu) træffer de æstetiske beslutninger hos os. Han havde ingen indvendinger, og Søren lod den falde med “Det kan også være, at det bare er mig.”

 

Smukt skud af Susan fra @qurias …. Vi takker! Hilsen @thomasbigum

A photo posted by Bigum&Co (@bigumco) on

 

Logoet var dermed i hus. Ikke længe efter var det også “på” hus. Vi fik logo på facaden ud til Amagerbrogade – og fik i øvrigt lov til at hænge der mange måneder efter vi flyttede til vores nuværende adresse i 2013.

Fik du læst: Den mest pirrende beslutning længe?

Husk at du kan tilmelde dig bloggen, og modtage en mail når der er nyt indlæg. Den mailadresse du tilmelder dig bloggen med vil aldrig blive mixet med andre mails fra Bigum&Co. Det er kun til besked om nye lærerige og spændende blogindlæg.