20. april 2020

Postkort001 – Tegnekunst og mennesketomt Venedig

Jonathan er tidligere kursist her i Bigum&Co – og er gift med Nina.

Nina er kunstner, og tegner blandt flere ting hyperrealistiske portrætter. Med kurset i rygsækken har Jonathan haft mulighed for at hjælpe Nina med at blive endnu bedre sine sociale medier. Det gik derudaf i forvejen, men med sin hustrus case i baghovedet har Jonathan kunne sidde på forløbet og samle en masse ting op, som har kunne styrke tilstedeværelsen af Ninas kunstnerprofil.

I forvejen benyttede Nina sig af en taktik med at spørge mere eller mindre kendte personligheder om de ville have tegnet et gratis portræt, og den taktik sneg de også forbi underviser Thomas Bigum. Det kunstneriske resultat kan du se i toppen af opslaget – og det faglige resultat blev (selvfølgelig), at Thomas også delte tegningen med henvisninger til Ninas profil på Instagram.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Nina E. Blangstrup (@ninablangstrup) on

Hvis du kan lide tegningen, som Nina har lavet af Jonathan, så giv den et like.

En anden ting som Jonathan og Nina har taget fat på er Vlogging. Bryllupsrejsen gik til Venedig, og det gjorde det ikke mindre spændende, at det var lige omkring det seriøse udbrud af Corona på tværs af Europa. Som du kan se i videoen herunder, så var der mere mennesketomt i Venedig end vanligt, og rejsen måtte også afbrydes inden den var helt færdig.


Tag et kig ind i Jonathan og Ninas vlogging-projekt, og find dem på dine sociale medier, hvis du vil følge udviklingen.

Kender du vores næste postkort?

Hvis du er tidligere kursist eller kender en, som lige nu benytter digital markedsføring i en spændende sammenhæng, så skriv til os. Måske vi kan lave et postkort til gavn for bloggens læsere, som inspiration til, hvordan der arbejdes med digital markedsføring ude i de danske virksomheder.

Skriv til direkte til Thomas