5. februar 2020

Tjen penge på Facebook i dag

Tjen penge på Facebook

Hvis du gerne vil tjene penge på Facebook, er du kommet til det rette sted. Det kan være, du allerede har godt gang i Facebook-annoncering, men mangler den ekstra detalje, der hiver pengene i land.

Retargeting!

Du kender helt sikkert følgende scenarie: du har besøgt en hjemmeside for at kigge interesseret på et bestemt produkt. Du har ikke lige pengene til det, så du lukker siden ned igen. Da du tilgår Facebook, popper en annonce op for det eksakte produkt, du har kigget på. Hvordan?

Det ovenstående eksempel er et klassisk eksempel på, hvad Facebook-annoncering kan. Det kaldes retargeting, når man følger brugeren på tværs af kanaler, som der netop er sket i ovenstående eksempel.

Retargeting er et element, man kan angive som ønsket målsætning. Det man kalder dynamisk retargeting er, når Facebook selv tager billeder, titel og pris og viser til de kunder, som har vist interesse for netop det viste.

Hvad er målet med retargeting?

Når man benytter retargeting, er det for at opretholde en interesse, som brugeren tidligere har vist for et bestemt produkt. Hvis brugeren udsættes for produktet igen, fristes brugeren til at købe produktet, selvom brugeren i første omgang lukkede siden med produktet ned – og heraf kan den erhvervsdrivende tjene penge på Facebook.

Derudover så er en kunderejse ikke altid så simpel, at brugeren søger efter et produkt, finder det og køber det. Kunderejsen afhænger oftest af produktet, des dyrere produktet er, jo længere er kunderejsen. Derfor kan en bruger meget vel være interesseret i et produkt, selvom hun/han lukker siden ned. Og det er netop her, at retargeting har sin styrke.

Tjen penge på Facebook med retargeting

Hvis du har et ønske om at tjene penge på Facebook-annoncering – og det har de fleste vel et ønske om – så skal du helt sikkert benytte dig af retargeting. Det er yderst effektivt at målrette sin annoncering så nøje til interesserede brugere. Med retargeting forvandler du interesserede brugere til kunder.